Hun af nordlig muriqui med unge på ryggen i den atlantiske kystskov i Minas Gerais, Brasilien. Læg mærke til, hvordan den bruger snohalen som en ekstra arm.
Uldedderkopaber
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Muriquier er nære slægtninge til edderkopaberne, og ligesom dem har de lange lemmer og en veludviklet snohale. Der findes to arter, som lever i Brasiliens atlantiske kystskov. Begge er kritisk truede pga. skovfældning.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Brachyteles (slægt)

Også kendt som

uldedderkopaber; muriquis, woolly spider monkeys (engelsk)

Slægtskab og arter

Muriquier er vestaber (aberne i Syd- og Mellemamerika). De udgør deres egen slægt, Brachyteles, i familien store snohaleaber (Atelidae), som også rummer edderkopaberne, brøleaberne og uldaberne. De er en søstergruppe til edderkopaberne

Der findes følgende to arter af muriquier:

Dansk navn Videnskabeligt navn Engelsk navn
Sydlig muriqui Brachyteles arachnoides Southern muriqui
Nordlig muriqui Brachyteles hypoxanthus Northern muriqui

Beskrivelse

Muriquierne har en hoved-og-kropslængde på 46-63 cm, en halelængde på 65-81 cm og en vægt på 6,9-10,2 kg. Hanner og hunner er lige store og ligner hinanden til forveksling, ikke mindst fordi hunnerne har en lang, penislignende klitoris. De er mere robust byggede end edderkopaberne, men minder ellers om dem med deres meget lange, slanke lemmer og en lang, veludviklet snohale, der er længere end hoved-og-kropslængden. Som edderkopaberne har de en relativt stor hjerne, men deres tænder minder mere om brøleabernes.

De kan løbe oven på kraftigere grene, men som edderkopaber svinger de sig ofte akrobatisk rundt i trækronerne hængende under grene kun i armene og snohalen. Som tilpasning til denne bevægelsesform har de længere arme end ben, forlængede hænder og en tommelfinger, der enten er kraftigt reduceret (nordlig muriqui) eller helt bortreduceret (sydlig muriqui). Under fourageringen tilbringer muriquierne ca. 66 % af tiden hængende under grene, hvilket er betydeligt mere end edderkopaberne, for hvem tallet er ca. 50 %.

Føde og fouragering

Muriquierne er vegetarer. Deres føde består primært af modne frugter og blade, som suppleres med anden plantekost som blomster, bark, bambus og bregner. Blomster og nektar kan spille en stor rolle i tørtiden.

Adfærd

Muriquier er skovlevende. De holder til i trækronerne og kommer yderst sjældent til jorden.

De lever i flokke på 11-80 medlemmer med talrige voksne hanner og hunner. Flokkene deler sig tit op i mindre grupper, som ofte består af enten hanner eller hunner.

Modsat de fleste andre aber er det hunnerne, der omkring deres kønsmodenhed spreder sig fra de flokke, de er født og opvokset i, mens hannerne bliver.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig