Nuulliit er en af Grønlands vigtige forhistoriske bopladser, beliggende ved mundingen af Wolstenholme Fjord i Avanersuaq i Nordvestgrønland. Lokaliteten rummer spor efter flere bosættelsesperioder, fra de første palæo-inuitiske indvandringer omkring 2.500 f.v.t. til den tidlige Inuitkultur (Thulekultur) i 1200-1300-tallet.

Nuulliit har haft stor betydning for forståelsen af Grønlands tidligste befolkningshistorie og inuits senere indvandring fra det nordamerikanske Arktis.

Arkæologiske undersøgelser

Nuulliit blev undersøgt af den danske arkæolog Erik Holtved i 1946-1947. Sammen med en håndfuld grønlandske hjælpere registrerede han 62 husruiner, hvilket gør Nuulliit til en af de største kendte forhistoriske bopladser i Grønland.

Holtveds omfattende udgravninger frembragte et betydeligt genstandsmateriale fra den tidlige Inuitkultur, herunder velbevarede redskaber, beklædningsgenstande og andre organiske materialer. Arkæologen Eigil Knuth gennemførte senere undersøgelser på lokaliteten i 1958, 1960, 1975 og senest i 1990. Han fandt spor efter langt ældre palæo-inuitiske bosættelser, som han betegnede den gamle Nuulliit-kultur.

En senere gennemgang af Knuths fundmateriale, foretaget af arkæologen Mikkel Sørensen, har imidlertid vist, at området gentagne gange blev beboet mellem omkring 2500 f.v.t. og 1900 f.v.t. Fundene omfatter spor efter både Independence I og Præ-Dorset, og dokumenterer dermed nogle af de tidligste bosættelser i Nordvestgrønland.

De ældste arkæologiske fund fra Nuulliit tilhører de palæo-inuitiske kulturtraditioner Independence I og Præ-Dorset. Sidstnævnte er især kendt fra det canadiske Arktis og er kun dokumenteret på ganske få lokaliteter i Grønland, herunder Nuulliit og Qorluulasupaluk i Nordvestgrønland.

Mikkel Sørensens analyser af fundene fra Nuulliit påviste spor efter ti familiegrupper tilhørende Præ-Dorset og viste dermed, at området havde været benyttet af forskellige tidlige palæo-inuitiske grupper mellem omkring 2500 og 1900 f.v.t.

Den tidlige Inuitkultur

De omfattende husruiner fra Inuitkulturen tilhører især den såkaldte Ruin Ø-fase, der forbindes med den tidlige inuitiske indvandring til Grønland. Fundene fra Nuulliit har derfor været centrale for undersøgelser af inuits vandringer fra Alaska gennem det canadiske Arktis og deres bosættelse i Grønland.

Blandt de særligt bemærkelsesværdige fund er tre velbevarede anorakker fremstillet af tarmskind, som blev udgravet af Holtved i 1947 og dateret til 1300-tallet. De giver et sjældent indblik i den tidlige inuitiske beklædningsteknologi og håndværkstradition.

Nyere undersøgelser

I 2015 blev der gennemført nye arkæologiske undersøgelser på Nuulliit som led i et forskningsprojekt om de tidlige inuitiske samfund i Grønland. Udgravningerne koncentrerede sig bl.a. foran Ruin 30, som Erik Holtved tidligere havde fortolket som et qassi, et fælles samlingshus og værksted.

Analyser af redskaber, produktionsaffald og deres rumlige fordeling viste, at området især havde fungeret som værkstedsplads. Her blev fangstredskaber fremstillet, repareret og genanvendt, bl.a. ved bearbejdning af hvalrostand, fedtsten og meteorjern. Der blev også fundet jern af norrøn oprindelse, som vidner om forbindelser mellem forskellige befolkningsgrupper i middelalderens Arktis.

Fundene tyder desuden på, at oplæring af yngre og mindre erfarne håndværkere indgik i aktiviteterne i Ruin 30. Undersøgelserne har dermed bidraget med ny viden om håndværk, ressourceudnyttelse og organiseringen af aktiviteter på en tidlig inuitisk boplads.

Sammen med de ældre udgravninger viser de, hvorfor Nuulliit fortsat er en central lokalitet for forskningens i Grønlands forhistorie.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig