Olav Duun

Olav Duun var en norsk forfatter. Et hovedmotiv i forfatterskabet er forholdet mellem den enkelte og samfundet. Udgangspunktet er oftest Duuns nordnorske hjemstavn, men perspektivet udvides som i hans hovedværk Juvikfolke, 1-6 (1918-1923, dansk titel: Juvikingerne, 1-3, 1935-1937), hvor en bondeslægts dramatiske historie gennem 400 år omfatter hele nationens åndelige liv og udvikling fra selvisk feudalisme til social og etisk ansvarsfølelse. Hermed introduceres et andet hovedmotiv; kampen mellem de gode og de destruktive kræfter i mennesket, behandlet i den indtrængende psykologiske studie Medmenneske (1929), fortsat i endnu to bind, der forsvarer en kvindes drab af sin psykopatiske svigerfader. I Duuns sidste roman, Menneske og maktene (1938), er det snarere kampen mellem den enkelte og den nådesløse natur, der står i centrum, men også her går Duun ud over den realistiske skildring og skaber, i skyggen af den kommende 2. Verdenskrig, en vision ikke blot af et norsk øsamfunds, men hele menneskehedens truende undergang.