Erik A. Frandsen er en dansk billedkunstner. Som medstifter af Værkstedet Værst i 1981 tilhører Erik A. Frandsen generationen af De Unge Vilde fra 1980'erne.
Frandsen arbejder fortrinsvis i billedserier, der ofte udstilles som ruminstallationer. To lag mødes i hans billeder: et underliggende figurativt motiv malet i ekspressive strøg og et lag af abstrakte strøg eller påsatte genstande, som blokerer for motivet. På denne måde konfronteres kunsten med hverdagens materialer.
Erik A. Frandsen deltog på Documenta i Kassel i 1992.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.