Faktaboks

Claude Elwood Shannon
Født
30. april 1916, Petoskey, Michigan, USA
Død
24. februar 2001, Medford, Massachusetts, USA
Claude Elwood Shannon med sin elektromekaniske mus Theseus (opkaldt efter Theseus fra den græske mytologi), som han fik til at finde vej i en labyrint i et af de første forsøg med kunstig intelligens. Theseus kunne lære af sine fejl og finde den mest effektive rute på vej mod målet.
Claude Elwood Shannon med musen Theseus
Af /Ritzau/Scanpix.

Claude Elwood Shannon var en amerikansk ingeniør og matematiker, som var ansat ved Bell Laboratories i perioden 1941-1972 og professor ved MIT fra 1958 til 1978.

Shannon grundlagde med artiklen "A Mathematical Theory of Communication" (1948) den matematiske informationsteori. Han analyserede her de kvantitative sider af kodning, overførsel og afkodning af information. Shannon indførte ordet bit på forslag fra John W. Tukey for den mindste informationsenhed i et kommunikationssystem og bidrog desuden til udvikling af binær logik for digitale kredsløb.

Sprogmodellen Claude og den tilhørende chatbot-tjeneste, der er udviklet af den amerikanske teknologivirksomhed Anthropic, har fået sit navn efter Claude Elwood Shannon.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig