Saltholm. Kvæg på græs. Den danske maler Theodor Philipsen brugte ofte øen Saltholm til sine motiver, hvor især køer spiller en stor rolle. Motiver, hvis resultater fik varig betydning i Danmark for opfattelsen af et landskab.

.
Saltholm, med rester af forsvarsskanserne.
Af .

Saltholm er en fredet og lavtliggende ø på omkring 18 km² midt i Øresund øst for Amager . Den hører under Tårnby Kommune og udgør en del af Region Sjælland .

Faktaboks

Etymologi
Navnet Saltholm kendes fra 1231, 1. led adj. eller subst. salt.

Øens højeste punkt er godt to meter over havets overflade. Den er omgivet af et stort flak, og derfor bliver det meste af landet nemt oversvømmet under efterårs- og vinterstorme. Langs kysten er der dannet små holme, vige og strandvolde.

Selvom øen ligger nær hovedstaden, er den i dag nærmest ubeboet og ganske isoleret. Saltholm er kendt for sine strandenge, en særlig undergrund med kalksten og et unikt naturreservat med dyre- og planteliv. Året rundt er øen tilholdssted for talrige fugle, bl.a. har den en stor ynglekoloni af edderfugle.

Alle har mulighed for at besøge Saltholm, men man skal selv sørge for sejlads frem og tilbage og overholde øen retningslinjer.

Fredningen

I 1983 blev hele Saltholm fredet af Overfredningsnævnet. Den nuværende fredning gælder overalt på øen og det omgivende lavvandede farvand med små øer. Målet med fredningen er at beskytte natur, landskab og kulturhistorie.

Året rundt er der offentlig adgang til fods på den nordlige del af Saltholm. Den midterste del giver kun adgang i tiden uden for fuglenes yngletid ( 16. juli til 31. marts). På den sydlige del af øen er der hele året permanent adgangsforbud.

Saltholm og det omgivende hav er også beskyttet af Natura 2000-område og EU-fuglebeskyttelsesområde.

Saltholm Ejerlaug

Saltholm er privatejet. I et fællesskab ejes øen af omkring 180 lodsejere, der er organiseret i Saltholm Ejerlaug.

I 1873 solgte staten Saltholm til bønder fra Amager for 31.000 rigsdaler. De dannede Saltholm Ejerlaug, og retsforholdene blev senere reguleret af en specifik statslig lovgivning, Saltholmsloven af 30. juni 1919. Øen har i perioder haft op til 30 beboere på øen, der har arbejdet med landbrug, kvægavl og kalkudvinding.

I dag bliver øens drift og afgræsning af området administreret af bestyrelsen i ejerlauget. Landbruget dyrkes efter økologiske principper uden brug af kunstgødning og pesticider. Her er fåreavl og biavl og hvert forår sejles ungkvæg fra Kastrup Havn over til øen og retur igen hen på efteråret.

I løbet af sommeren sørger kvæget for at afgræsse og sikre naturplejen på strandengene. Fårene er derimod på Saltholm året rundt, og de nyfødte forårslam beskyttes den første tid i en af ejerlaugets bygninger.

Geologi

På nordøstkysten af øen er der dannet strandvolde af sand og kalksten, og ved det sydvestlige hjørne er der små landfaste sandbarrierer.

Undergrunden på Saltholm består af en lagserie af kalk . Den nederste og og største del er bryozokalk ( limsten ) fra Danien , mens det øverste og yngste lag består af en sandet kalksten og -slam. Den kaldes for københavnskalk eller kalksandskalk.

Historie

Da kalksten fra Saltholm er lettilgængeligt under det tynde muldlag, har den været forholdsvis nem at udvinde. Øen bliver første gang nævnt omkring 1230 med Kong Valdemars Jordebog som kilde. I 1280 fik københavnske borgere lov til at bryde og hente kalksten til deres huse.

I 1500- og 1600-tallet var brydning af kalksten strategisk vigtig industri for kongeriget. Under Christian 4. var der stor efterspørgsel efter Saltholms kalk, der blev anvendt til at opføre bygninger som Københavns Slot, Varberg Slot og Kongens Bryghus.

Under pestepidemien i 1709–1711 fungerede Saltholm som den første egentlige karantænestation i Danmark. Skibene fra inficerede områder skulle lægge til ved øen for at forhindre udbredelse af smitten til København. Både skib, mandskab og gods var tvunget til at opholde sig på Saltholm i 40 dage. Hvis de rejsende efterfølgende var raske, fik de lov til at sejle videre.

Under 1. Verdenskrig blev der opført kanonbatterier på Saltholm. De blev bemandet af danske soldater for at være med til at sikre Øresund og København mod angreb. Øen fik både en jernbane, kaserner og et forstærket artilleri. Men da Danmark var neutral i den krig, blev der ikke kæmpet på øen.

Lufthavnsdebat

Syd for Saltholm blev der i perioden 1995-1999 opbygget en fire kilometer lang og kunstig ø, Peberholm. Øen var et led i opførelsen af Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige.

Før den tid var der i 1960-erne og 1970-erne voldsom politisk debat om at bygge en ny international lufthavn på Saltholm som afløser for Københavns Lufthavn. Planen var at opføre landingsbaner på hele øen og at bygge en fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.

Projektet på Saltholm nåede at blive vedtaget ved lov i 1973. Men der var stor folkelig modstand fra blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening, og der var der økonomiske krise i 1970-erne. Folketinget droppede derfor Saltholm-planen i 1980 og besluttede i stedet en udbygning af Københavns Lufthavn ved Kastrup.

Blandt de mange danske småøer er Saltholm og Peberholm de to øer, der – på grund af lufthavnens trafik – hver eneste dag bliver iagttaget oppe fra luften af flest mennesker.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig