Saltholm er en fredet og lavtliggende ø på omkring 18 km² midt i Øresund øst for Amager . Den hører under Tårnby Kommune og udgør en del af Region Sjælland .
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Saltholm kendes fra 1231, 1. led adj. eller subst. salt.
Øens højeste punkt er godt to meter over havets overflade. Den er omgivet af et stort flak, og derfor bliver det meste af landet nemt oversvømmet under efterårs- og vinterstorme. Langs kysten er der dannet små holme, vige og strandvolde.
Selvom øen ligger nær hovedstaden, er den i dag nærmest ubeboet og ganske isoleret. Saltholm er kendt for sine strandenge, en særlig undergrund med kalksten og et unikt naturreservat med dyre- og planteliv. Året rundt er øen tilholdssted for talrige fugle, bl.a. har den en stor ynglekoloni af edderfugle.
Alle har mulighed for at besøge Saltholm, men man skal selv sørge for sejlads frem og tilbage og overholde øen retningslinjer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.