Faktaboks

Johannes Rehling
Født
17. august 1775, Egebjerg i Odsherred
Død
18. juni 1841, Tranquebar i Indien
Johannes Rehling i embedsuniform, portrætteret af Andreas Flint.
Af /Det Kgl. Biblioteks billedsamling.

Johannes Rehling var en dansk koloniembedsmand, som efter en lang karriere i Indien endte som chef først i Serampore og sidst som guvernør i Tranquebar. Han stod i spidsen for flere reformer til gavn for både indere og danskere derude.

Johannes Rehling stammede fra en præstefamilie i Odsherred, blev i 1803 jurist og kom til at tilbringe hele sin voksentilværelse i de danske besiddelser i Indien.

Karriere

Året efter sin eksamen blev han udnævnt til byfoged, byskriver, skifteforvalter, auditør, foged og politimester i Tranquebar. Da koloniadministrationen ville holde udgifterne mest muligt nede, var det helt almindeligt, at en enkelt person i kolonierne bestred flere embeder på en gang, og Rehling blev da også senere dommer og auktionsdirektør.

Under den lempelige britiske besættelse af de danske tropekolonier 1808-1815 videreførte Rehling sine embedsforretninger som hidtil, men dog nu under besættelsesmagtens overopsyn. Efter besættelsen indtrådte han i regeringsrådet.

I begyndelsen af 1833 fratrådte Rehling sine embeder og rejste til Danmark for at restituere sit helbred oven på de efterhånden mange år i troperne. Men allerede året derpå sejlede han tilbage, da kongen nu havde forfremmet ham til chef for Serampore (også kaldet Frederiksnagore), den danske handelsstation i Bengalen nær Calcutta (Kolkata).

I 1838 avancerede han imidlertid til den fornemmere post som guvernør i Tranquebar, hvor han døde i embedet i 1841.

Resultater

Især årtierne efter den britiske besættelse var udprægede sparetider for de to danske kolonier, og man måtte opgive at opretholde yderligere en håndfuld endnu mindre handelspladser rundt om i Indien.

Alligevel lykkedes det Johannes Rehling at få gennemført reformer. Blandt de vigtigste var oprettelse af et fattighospital i Serampore og en modernisering af retsplejen og politivæsenet. Derimod var han dybt skeptisk med hensyn til missionærernes ofte temmelig voldsomme fremfærd imod inderne. Og han var – med god grund viste det sig – modstander af de planer, som fremkom i 1820’erne om fornyede bestræbelser på at kolonisere Nicobarøerne langt ude i Det Indiske Ocean.

Vurdering af Johannes Rehling

Koloniadministrationen i København var generelt godt tilfreds med Rehling og hans embedsgerning under de svære tider. Men i Indien var der ofte strid og kævl mellem de få danske embedsmænd, som levede tæt op og ned ad hinanden og var konkurrenter til de samme avancementer i Serampore og Tranquebar. En af Rehlings kollegaer kaldte ham både doven og drikfældig og kritiserede ham tillige for at tale dårligt ”engelsk som en sjællænder”. En anden kollega fandt simpelthen Rehling upålidelig og lumsk.

Familie

Umiddelbart inden Johannes Rehling som helt ung var sejlet til Indien, havde han giftet sig med Frederikke Augusta Erhardt, men hun døde i Indien allerede i 1809. Året efter ægtede han så den lokalt fødte Mette Marie Stricker, som var datter af kommandanten på fortet Dansborg i Tranquebar. Med hende fik han ti børn.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig