Viktor Agartz studerede økonomi, retsvidenskab og politologi ved universiteterne i Marburg og Køln. Hans ph.d.-afhandling i politologi fra 1924 handlede om arbejdernes reaktioner på foranstaltninger til forbedring af arbejderbeskyttelsen. I Weimarrepublikken blev han medlem af SPD, hvor han tilhørte venstrefløjen. Under nationalsocialismen arbejdede han videre som økonom i forbrugerkooperationen til 1939, derefter i et privat revisionsfirma, hvilket gav mindre synlighed i en situation med voksende politisk repression. Efter attentatforsøget mod Hitler d. 20. juli 1944 blev der udstedt en arrestordre mod ham. Resten af krigen levede han i skjul hos venner.
Efter krigen engagerede Agartz sig i genopbygningen af fagforeningerne i Tyskland. Han blev i 1946 generalsekretær for det økonomiske råd i den britiske besættelseszone, hvor han agumenterede imod den allierede demontagepolitik. Samme år blev Agartz valgt til SPD's hovedbestyrelse, hvor han spillede en vigtig rolle som økonomisk teoretiker. En kort periode repræsenterede han SPD i landdagen i Nordrhein-Westfalen. Han påvirkede partiets kurs i økonomiske spørgsmål med sine socialistiske forestillinger, indtil den reformistiske fløj i SPD fik overhånden efter Kurt Schumachers død i 1952. Fra 1948 til 1955 ledede Agartz den tyske fagbevægelses institut for økonomisk forskning, men i partiet blev han i stigende grad kørt ud på et sidespor i takt med, at SPD bevægede sig i retning af sit store reformprogram, Godesbergerprogrammet (1959).
1955-1961 udgav Agartz det venstresocialistisk orienterede videnskabelige tidsskrift WISO – Korrespondenz für Wirtschafts- und Sozialwissenschaften. En del af oplaget blev aftaget af østtyske institutioner, og i 1957 blev Agartz arresteret og anklaget for landsforræderi på grund af et påstået samarbejde med DDR. Den vesttyske højesteret Bundesgerichtshof frifandt ham dog samme år. Men da Humboldt-Universitetet i Østberlin i 1958 gjorde ham til æresdoktor, fik han frataget sit medlemskab af SPD, begrundet i "partiskadelig adfærd". Agartz, der siden nazismens år havde kæmpet med helbredsproblemer, døde i 1964 som en bitter mand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.