Den Belgiske Konfession var et reformert bekendelsesskrift, der blev forfattet 1561 i eksil af den nederlandske præst Guy de Brès (Guido af Bray, 1522-1567). Bekendelsen blev grundlaget for de reformerte kirker i Holland og Belgien.

Faktaboks

Også kendt som

Confessio Belgica, skriftets navn på latin

Skriftet var inspireret af de franske huguenotters Confessio gallicana fra 1559 og blev i de følgende år oversat fra fransk til flere europæiske sprog. En vallonsk synode i Antwerpen antog i 1566 bekendelsens 37 artikler, og efter en tekstkritisk gennemgang blev den endeligt godkendt på synoden i Dordrecht i 1619.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig