Poppel, Populus, planteslægt med ca. 35 arter i pilefamilien, vidt udbredt i den nordlige tempererede zone. Det er middelstore til store træer med kraftigt voksende rødder og rodskud. Bladene sidder spredt, og hos nogle arter er knopskællene klæbrige af et aromatisk harpikslag. Blomsterne er enkønnede og sidder i lange rakler. Hanblomsterne, der har røde støvknapper, er nøgne; hunblomsterne har et lille skålformet skæl, der måske kan tydes som en blomsterrest. I modsætning til pil i samme familie mangler poppelarterne nektar og bestøves ved vindens hjælp. Frugten er en lille kapsel.
I Europa er fem arter vildtvoksende, i Danmark kun én, bævreasp (Populus tremula). Arterne er vanskelige at bestemme, da de i stor udstrækning danner hybrider. Blandt de her i landet almindeligst plantede arter kan nævnes sorten pyramidepoppel (P. nigra 'italica') fra Norditalien, sølvpoppel (P. alba) fra Mellemeuropa, ontarisk poppel (P. balsamifera x deltoides) og vestamerikansk balsampoppel (P. trichocarpa), der alle anvendes som prydtræer og i læhegn.
Skovbrug
Popler er hurtigtvoksende træarter, som ved en omdrift på 20-30 år kan præstere en stor volumenproduktion. Under indtryk af imponerende resultater på mellem- og sydeuropæiske flodsletter blev der i dansk skovbrug i 1940'erne og 1950'erne plantet en del poppelkulturer, men med stort set utilfredsstillende resultat. Dog blev der med gode resultater etableret adskillige kulturer af hybriden mellem den europæiske og den amerikanske bævreasp. Hybridaspen, der var fremavlet på Arboretet i Hørsholm, anvendtes en årrække til fabrikation af tændstikker. Popler plantes nu fortrinsvis på landbrugsmæssig marginaljord. Der anvendes udelukkende højt forædlet materiale, fx kloner selekteret inden for en enkelt art eller artshybrider.
Poppelved anvendes til papirproduktion, fremstilling af fiber- og spånplader, skrællefiner, konstruktions- og møbelemner samt i mindre omfang til emballage, træsko og saunabænke.
