Wolt
| Wolt | |
|---|---|
 Wolts logo | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Osakeyhtiö  |
| Brancher | Madlevering, online madbestilling |
| Grundlagt | 2014 |
| Grundlæggere | Juhani Mykkänen Elias Aalto Miki Kuusi |
| Hovedsæde | Helsingfors, Finland |
| Organisation | |
| Moderselskab | DoorDash |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| OpenCorporates | fi/2646674-9 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Wolt er en platformsvirksomhed, der fungerer som en app-baseret udbringningstjeneste, der bringer takeaway-måltider og visse dagligvarer ud til sine kunder. Wolt er startet i Finland i 2014, men er i dag amerikansk-ejet som et datterselskab af DoorDash. Wolt opererer i 28 lande. Virksomheden kom til Danmark i 2017, hvor den er blevet markedsleder og har omkring 5.000 bude tilknyttet gennem året. Virksomheden er blevet kritiseret af restaurationsbranchen for at udnytte sin dominerende markedsposition i sin prispolitik.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Wolt blev stiftet i Helsingfors i Finland i 2014 og ekspanderede derefter til flere lande.[1] Virksomheden kom til Danmark i 2017.[2] I dag er den amerikanskejet, idet den blev købt af den amerikanske udbringningsgigant DoorDash for omkring 52 milliarder kr. i 2022.[1] Der udbringes pr. 2025 mad under Wolts varemærke i 28 lande.[3]
Wolt blev meget udbredt i Danmark under COVID-19-pandemien og fik derigennem en høj markedsandel, så en væsentlig del af mange danske take-away-steders omsætning kommer igennem Wolt. Den har dermed fået en dominerende markedsstilling.[1] I 2022 havde Wolt for første gang en bruttofortjeneste, der var større end konkurrenten Just Eats. Netmediet FødevareWatch vurderede i 2024, at Wolt var blevet markedsleder i Danmark.[4]
Forretningsmodel
[redigér | rediger kildetekst]Kunder, der køber takeaway fra Wolt, betaler et gebyr for udbringning af maden. Derudover tager Wolt kommission fra restauranten. I Danmark var kommissionen i 2024 typisk på omkring 30 % af kundens ordre.[1] Kommissionens størrelse og Wolts dominerende stilling har i dagspressen mødt kritik fra danske restauratører, som har følt sig presset af virksomhedens forretningsmodel.[1][5] Blandt andet har store fastfoodkæder kunnet få anderledes vilkår hos Wolt end mindre restauratører.[6]
Wolt har henover året tilknyttet omkring 5.000 bude i Danmark, der udbringer varerne. Budene er typisk løsarbejdere og indgår dermed i det såkaldte prekariat. Mange er unge, og en stor del er udlændinge.[7] Oprindelig var budene i Danmark ansat som selvstændige, der officielt havde hver deres egen cvr-registrerede virksomhed. For at undgå problemer med det danske skattevæsen ændrede Wolt dog i 2023 sin praksis på dette område, så budene fremover er såkaldte kurer-arbejdere - en funktion, der hverken er en selvstændig virksomhed eller et egentligt lønarbejde.[2]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 Restauranter råber op: Er du klar over, hvor mange penge, der går til Wolt? Artikel på politiken.dk 17. maj 2024.
- 1 2 Hos Wolt er budene ikke længere selvstændige: Her er deres nye smuthul. Artikel på fagbladet3f.dk 11. oktober 2024.
- ↑ About. Opslag på Wolts hjemmeside 23. august 2025.
- ↑ Hør podcasten Indsigten: Wolts vej til take away-tronen. Opslag på markedsforing.dk 4. april 2024.
- ↑ Restauranter i nødråb: Lad være med at bestille din mad på Wolt. Artikel på politiken.dk 3. april 2020.
- ↑ Restauranter i nødråb: Wolt gør det svært at drive virksomhed. Artikel på dr.dk 26. juni 2025.
- ↑ »Der er tale om en markant udvikling«: Det vrimler med Wolt-bude. Artikel på politiken.dk 18. januar 2024.
