Preben Brandt
| Preben Brandt | |
|---|---|
| Født | 29. december 1944 |
| Død | 13. juli 2026 (81 år) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Læge |
| Information med symbolet | |
Preben Brandt (født 29. december 1944 på Frederiksberg[1], død 13. juli 2026)[2] var en dansk læge, der gennem årtier arbejdede med socialpsykiatri, hjemløshed og vilkårene for socialt udsatte.[3]
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Brandt blev uddannet cand.med. fra Københavns Universitet i 1972 og blev i 1992 dr.med. samme sted. Han virkede som speciallæge i psykiatri.[1]
I sit arbejde som socialoverlæge på Københavns Kommunes hjemløseinstitution Sundholm udførte Preben Brandt et omfattende opsøgende arbejde blandt hjemløse i hovedstaden. Det førte til, at han i 1996 sammen med socialarbejderen Torben Pilely grundlagde Projekt Udenfor, der skulle støtte de mest udsatte hjemløse, som ikke blev tilstrækkeligt hjulpet af det offentlige sociale sikkerhedsnet. Samme år forlod han stillingen som socialoverlæge.[4][5]
I 1998 blev organisationen omdannet fra en privatejet virksomhed til en selvejende institution. Projekt Udenfor har siden arbejdet med opsøgende gadeplansarbejde, dokumentation, formidling af viden og socialpolitisk debat med henblik på at forbedre forholdene for mennesker i hjemløshed og andre socialt marginaliserede grupper. Initiativet regnes som en væsentlig del af Brandts indsats for at forbedre vilkårene for samfundets mest udsatte borgere.[5] Brandt var leder af Projekt Udenfor frem til 2020, hvor han forlod organisationen.[4]
Fra 2002 til 2009 var han formand for Rådet for Socialt Udsatte.[3]
Han skrev desuden en en række bøger om socialt udsatte, blandt andet Fattigsteder.[3]
Preben Brandt blev i 2021 ridder af Dannebrog.[1][4]
Efter sin pensionering fortsatte han med at skrive og deltage i den offentlige debat om hjemløshed og social udsathed. Han udgav erindringsbogen Udenfor – erindringer fra et liv på kanten, hvori han blandt andet beskriver sin opvækst og sit arbejdsliv. I sine senere år var han desuden åben om sit sygdomsforløb med prostatakræft.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 "Preben Brandts visitkort". Altinget. Hentet 15. juli 2026.
- ↑ Rosenvold, Ulla (15. juli 2026). "En social frontkæmper er død". Arbejderen. Hentet 15. juli 2026.
- 1 2 3 "Preben Brandt". Kristeligt Dagblad. 4. februar 2020. Hentet 15. juli 2026.
- 1 2 3 4 Søndergaard, Britta (20. december 2024). "Preben Brandt er ramt af kræft. Men den tidligere socialoverlæge holder fast i sin livslyst". Kristeligt Dagblad. Hentet 15. juli 2026.
- 1 2 "Historie". Projekt Udenfor. 7. januar 2026. Hentet 15. juni 2026.