Kaphalvøen

Udsigt over Kaphalvøen med byen Cape Town og False Bay i baggrunden, set fra den internationale rumstation, maj 2019

Kap det Gode Håb; set mod vest over Diaz-stranden, fra kystklipperne over Cape Point.

Kort, der viser Kap-halvøen, og som illustrerer placeringen af Cape Towns centrum, Taffelbjerget, de vigtigste bjerge og tinder, der udgør halvøen, og Kap det Gode Håb.

Den varme Agulhas-strøms (røde) løb langs Sydafrikas østkyst og den kolde Benguela-strøms (blå) løb langs vestkysten. Bemærk, at Benguela-strømmen ikke stammer fra antarktiske farvande i det sydlige Atlanterhav, men fra opstrømning af vand fra Atlanterhavets kolde dybder mod kontinentets vestkyst. De to strømninger "mødes" ikke nogen steder langs Afrikas sydkyst.

Kaphalvøen (en: Cape Peninsula, afrikaans: Kaapse Skiereiland) i Sydafrika er en ganske bjergrig halvø, der stikker ud i Atlanterhavet ved den sydvestlige ende af det afrikanske kontinent. I den sydlige ende af halvøen ligger Cape Point og Kap det Gode Håb. I den nordlige ende ligger Taffelbjerget med udsigt over Table Bay og City Bowl i Cape Town. Halvøen er 52 km lang, og strækker sig fra Mouille Point i nord til Cape Point i syd. Halvøen har til tider inden for de seneste 5 millioner år siden været en ø, i takt med at havniveauet faldt og steg, især i forbindelse med skiftende istider og mellemistider i Pleistocæn. Sidste gang halvøen var en ø var omkring 1,5 millioner år siden. Kort efter blev den forbundet med fastlandet, da det sandede område, der nu er kendt som Cape Flats, dukkede op af havet. Byerne og landsbyerne på Kaphalvøen og Cape Flats samt det ubebyggede land på resten af halvøen er nu en del af Cape Towns storbykommune. Kaphalvøen er afgrænset mod nord af Table Bay, mod vest af det åbne Atlanterhav og mod øst af False Bay i syd og Cape Flats i nord.

Halvøen består hovedsageligt af den bjergrige rest af meget gamle, erosionsbestandige, svagt hældende sandstensformationer, der er aflejret på en underliggende nederoderet granitflade, eller peneplan. Den naturlige vegetation viser et usædvanligt stort antal endemiske plantearter for et område af denne størrelse, hvoraf mange er truede af menneskelig aktivitet og indgreb, men til en vis grad er beskyttet på den store del af halvøen, der ligger i Table Mountain Nationalpark . Kystfarvandene omfatter en større havneby i Table Bay og et beskyttet havområde i de to tilstødende, men væsentligt forskellige marine økoregioner, som mødes ved Cape Point. Størstedelen af det lavere liggende kystområde på den centrale og nordlige halvø er først blevet udviklet som landbrugs- og senere byområder. De klippefyldte højlande har historisk set undgået udvikling på grund af vanskelig adgang, dårlig jord og stejle skråninger, og er for nylig blevet lovligt beskyttet som værende af høj økologisk betydning, men er truet af ulovlig landinvasion og uformel bosættelse.

Fysisk geografi

Kaphalvøen er 52 km lang fra Mouille Point i nord til Cape Point i syd, med et areal på omkring 470 km², og den udviser mere topografisk variation end andre områder af lignende størrelse i det sydlige Afrika og følgelig spektakulære landskaber. Der er forskelligartede jordbundsforhold, med lavt næringsindhold, store klippefremspring, en overvejende klippefyldt kystlinje med inddæmmede strande og betydelig lokal variation i klimatiske forhold.

De sedimentære bjergarter i Cape Fold Belt ^(en), hvoraf dele af Graafwater- og Peninsula-formationerne stadig findes, blev hævet for mellem 280 og 218 millioner år siden og blev i vid udstrækning eroderet væk i løbet af Mesozoikum. Regionen var geologisk stabil i tertiærtiden, hvilket har ført til langsom erosion af de modstandsdygtige sandsten. Erosionens hastighed og dræning er blevet påvirket af forkastningslinjer og sprækker, hvilket har efterladt erosionsrester med stejle sider, som Taffelbjerget, omgivet af fladere skråninger af aflejringer af det eroderede materiale, der ligger oven på de ældre klipper.

Der er to internationalt bemærkelsesværdige vartegn, Taffelbjerget og Cape Point, i hver sin ende af bjergkæden, med Cape Flats og False Bay mod øst og Atlanterhavet mod vest. Landskabet er domineret af sandstensplateauer og -rygge, der generelt falder stejlt fra deres kanter, afbrudt af et stort hul i Fish Hoek-Noordhoek-dalen. Mod syd er en stor del af området et lavt sandstensplateau med klitter. Maksimal højde er 1.113 moh. på Taffelbjerget.

Kystlinje

Hvis man bruger floderne til at definere halvøens udstrækning, strækker kystlinjen sig fra Salt Rivers udmunding i Table Bay til Sandvlei-udmundingen ved Muizenberg.

Kap det Gode Håb med sine lagdelte sandstensklipper og med foranliggende sandstrand, omgivet af oprørt hav; sammenlign med foto ovenfor.

Geologisk kort over Kap-halvøen, der viser, hvor Malmesbury-skifer og Kap-granit, med tilhørende forvitrede jordarter, er blotlagte og overlejret af Graafwater formation og Taffelbjergs-sandsten, hvis hårde, erosionsbestandige klipper danner bjergene på halvøen.

Skematisk vest-øst geologisk tværsnit gennem Kaphalvøen umiddelbart syd for Taffelbjerget, vist med stor overhøjning. Højden på "plateauet" varierer fra 1000 m på Taffelbjerget i nord til omkring 150 m tæt på Cape Point, 50 km mod syd. Farvekodningen er den samme som på det geologiske kort til venstre. Kirstenbosch Botaniske Have og alle de store vingårde på halvøen ligger på de frugtbare (forvitrede) granitskrænter på bjergets østside.

Økologi

Halvøen er topografisk varieret og har en bred variation i den årlige nedbør over et lille område og en stor mangfoldighed af næringsfattige jorde, og understøtter derfor en bred vifte af habitater og økologiske samfund. Halvøen ligger i Cape Floristic Region i Sydafrika. Det er hjemsted for omkring 2.285 plantearter og et globalt hotspot for mangfoldighed af planter og hvirvelløse dyr. Vegetationen er domineret af omkring 12 typer af brandudsatte fynbos-buskland. De hvirvelløse dyrs samfund er dårligt forstået, og hvirveldyrssamfund menes at være stærkt påvirket af tilbagevendende ild- og næringsstofbegrænsninger, så de fleste hvirveldyr er små, og har små populationstætheder.

Table Mountain Nationalpark, tidligere kendt som Cape Peninsula Nationalpark, blev udråbt den 29. maj 1998 med det formål at beskytte naturen i Table Mountain-kæden, og især den sjældne fynbos-vegetation. Parken omfatter en stor del af de ubebyggede områder af Kaphalvøen og forvaltes af South African National Parks Board . Kystfarvandet omkring Kaphalvøen blev erklæret et beskyttet havområde i 2004, omfatter flere fiskeriforbudszoner og er en del af nationalparken. Farvandene i dette beskyttede havområde er usædvanlige, idet de er dele af to ret forskellige kystnære marine økoregioner, nemlig Agulhas økoregion og Benguela økoregion.